Den første Knygberg, Iver Knygberg, bliver født i 1844 af en ugift strømpestrikkerske. Han bliver født hos og opkaldt efter sin morfar Iver Simonsen, hos hvem han senere kommer i pleje. Iver bliver gift med Zedsil Marie og får med hende seks børn, hvoraf fire bliver voksne. Han overtager Lille Østergaard i Gullestrup efter sin morbror, og må supplere indtægterne som uldhandler og mælkekusk.
Iver Knygberg bliver født 3. juli 1844 og døbt i Rind Kirke 21. juli samme år. Hans mor er den 24-årige ugifte strømpestrikkerske Ane Magrete Iversdatter, datter af Iver Simonsen i Knygberg. Af kirkebogen fremgår det, at moderen udlægger Lars Jensen, tjenestekarl på Herningsholm, som barnefader.
Knygberg i stedet for Larsen
Men Lars Jensen vil ikke vedkende sig faderskabet til den lille Iver. Så Iver får i dåben ikke efternavnet Larsen efter sin far, som det ellers var skik og brug på den tid. Men han får efternavnet Knygberg efter det sted han er født. En faderskabssag mod Lars Jensen afgør, at han er far til Iver og derfor skal betale alimentationsbidrag til barnet.
Ivers mor Ane Magrete må tjene til livets ophold som tjenestepige og strømpestrikkerske. Hun har typisk tjeneste et sted et år ad gangen. Folketællingen fra 1845 fortæller, at hun bor i Gosdalhuus hos sin søster Mette Iversdatter og dennes mand Christen Jensen. 31. oktober 1845 flytter Ane Magrete fra Rind sogn til Give og kirkebogen angiver, at hun har et uægte barn. 1. november 1846 flytter hun tilbage til Rind sogn, hvor hun tager ophold hos sin far Iver Simonsen.
I pleje hos sin morfar
Det næste vi ved om Ane Magrete er, at hun i 1848 flytter fra Tjørring sogn, og at hun nu er frugtsommelig. Det er nærliggende at tro at Iver, allerede da Ane Magrete flytter til Tjørring, er blevet efterladt hos sin morfar. I hvert fald kan man i folketællingen fra 1850 se, at Iver nu bor og er i pleje hos sin morfar og dennes kone Dorthea Johanne.
Fem år senere i 1855 bor den nu 11-årige Iver stadig hos sin morfar Iver Simonsen, der nu er blevet 78 år, og hans kone Dorthea Johanne på 64. Morfaderen dør imidlertid i december 1855 og hans kone 18. marts 1858.
Eksamen og konfirmation
Vi ved ikke meget om Ivers skolegang. Men vi ved, at han i april 1858 – altså en måned efter Dorthea Johannes død – bliver indskrevet på Kollund Skole fra Høgild Skole. Men skolegangen ophæves igen med sognerådets tilladelse 20. april.
Den 21. april er Iver til eksamen med følgende karakterer: ”Religion: g, Læsning: g, Skrivning: g, Regning paa Tavle: mg, Hovedkarakter: mgx”. Han er indskrevet under navnet ”Iver Larsen (Knygberg)”, og han tjener hos Dines Jensen i Fjederholt.
Den 3. oktober 1858 bliver Iver konfirmeret i Rind Kirke.
To år senere er Iver i følge folketællingen i 1860 flyttet til Gullestrup, hvor han tjener hos gårdejer Jens Nielsen og dennes hustru Ane Olesdatter.
Militærtjeneste i Ringkøbing
I maj 1867 bliver Iver Knygberg indkaldt til militærtjeneste ved den 26. Bataillon i Ringkøbing. Af han afregningsbog kan man se, at hans borgerlige livsstilling er ”landmand” og at hans signalement er: ”62 ¼ ” høj, blaa øine, blond haar, stærk af bygning”. (62 ¼ ” = ca.158 cm)
Viet til Zedsil Marie Christensen
7. maj 1869 bliver den 24-årige ungkarl Iver Knygberg i Torup viet i Sunds Kirke til den 25-årige pige Zedsil Marie Christensen i Sønderaas. Den ene forlover er Ivers morbror Simon Iversen, som bor på Lille Østergård i Gullestrup.
Vi ved ikke, hvor Iver og Zedsil Marie slår sig ned efter vielsen, men det er nærliggende at tro, at de flytter ind hos Simon Iversen på Lille Østergaard i Gullestrup. Deres første barn Jens Iversen bliver nemlig født i Gullestrup allerede 6. oktober 1869. Og tre år senere i december 1872 køber de Lille Østergård af Simon Iversen.
Fire børn når at blive voksne
Efter fødslen af deres første barn får Iver og Zedsil Marie herefter et barn omtrent hvert andet år. De næste i rækken er drengene Christen Iversen, som bliver født 18. maj 1872, og Thomas Iversen som bliver født den 12. april 1874. Den 29. september 1876 føder Zedsil Marie et dødfødt pigebarn, men allerede 29. januar 1878 nedkommer hun med datteren Ane Østergaard Iversen.
De to sidste børn i rækken er Andreas Iversen fra 1880 og Niels Elias Iversen fra 1884. Begge får et kort liv, idet de dør af strubehoste med en uges mellemrum i september 1889, henholdsvis 9 og 5 år gamle. Iver har i sin bibel omhyggeligt noteret sig sine børns fødselsdage. Da Niels Elias dør som den første, skriver tillige om sit forhold til Gud
Mere handelsmand end landmand
Iver Knygberg må som så mange andre unge landmænd i herredet supplere indtægterne som landmand uldhandler. Allerede som 20-årig i 1864 får han udstedt sit første pas, så han kan rejse ud og handle med uldtøj.
Men modsat de fleste andre unge uldhandlere, som stopper med uldhandelen, når de har tjent til udbetalingen på en gård, så fortsætter Iver uldhandelen i næsten 30 år. Det ser altså ud som om, at han har været mere handelsmand end landmand. Det er da også kun en lille del af Lille Østergårds 50 tønder land der er opdyrket. De bliver de først, da sønnen Thomas overtager gården efter Ivers død i 1898.
I 1890 bliver han også mælkekusk for Holing Andelsmejeri. For 470 kroner om året skal han hver morgen med undtagelse af juledag, nytårsdag, påskedag og pinsedag køre skummetmælk, kærnemælk, sødmælk og fløde omkring i byen og så vidt muligt sørge for, at det bliver solgt.
Forhandlingsprotokol for Holing Andelsmejeri 1888
Dømt i Højesteret for “ulovlig Omløben med Varer”
Men det har ikke været helt problemfrit for Iver at være uldhandler. Reglerne for uldhandelen var sådan, at de omvandrende uldhandlere kun måtte forhandle husflidsvarer, altså hjemmestrikkede trøjer, strømper og lignende. Men de fleste uldhandlere fik nok sneget andre varer ned i uldsækken.
I 1879 får Iver derfor også sin første dom ved retten i Baag Herred (Assens på Fyn) for “ulovlig Omløben med Varer”. Han får konfiskeret ulovlige varer for 261 kr. og 13 øre samt en bøde på 20 kr. Han har nemlig handlet med “hvide Bændler”, “uldne Haandmansietter”, “Strømpebaand”, “Bukseseler” og “Brystduge eller Kraver”. Det var nemlig kun manufakturhandlerne i byerne, som måtte handle med det.
14 år senere bliver Iver igen taget for “ulovlig Omløben med Varer” og dømt ved retten i Assens. Han får igen konfiskeret varer, nu for 265 kr. og en bøde på 30 kr. Politiet må have villet give ham en lærestreg, for de anklageren tager sagen helt til Højesteret, hvor dommen dog bliver stadfæstet. Udover dommen skal han betale salær til både forsvarer og anklager på 40 kr. til hver.
At myndighederne gjorde hvad de kunne for at motivere til anmeldelse af ulovlig uldhandel fremgår af, at de konfiskerede varer ved en dom tilfaldt anmelderen.
Dømt for “ulovlig Omløben med Varer”
Iver dør og Zedsil Marie overtager Lille Østergård
31. oktober 1898 dør den kun 54-årige Iver Knygberg efter længere tids sygdom på Frederiks Hospital i København. Zedsil Marie driver herefter gården videre med de tre hjemmeboende voksne børn Christen, Thomas og Ane. Jens er flyttet hjemmefra og ernærer sig som ølhandler i Herning by. Alle fire børn giver deres samtykke til, at Zedsil Marie kan forblive i uskiftet bo.
Thomas bliver bestyrer
I de følgende år flytter Christen også hjemmefra, og han ernærer sig som murer. Thomas bliver som den ældste hjemmeboende søn bestyrer på Lille Østergaard.
I 1911 sælger Zedsil Marie Lille Østergaard til Thomas. Overdragelsen sker 13. februar – dagen før Thomas bliver viet til Ane Nielsen i Rind Kirke. Zedsil Marie flytter til Skolegade 19 i Herning, og der oprettes en aftægtskontrakt som sikrer, at hun får et pengebeløb og madvarer resten af livet.
Zedsil Marie dør 76 år gammel den 11. december 1919 i Herning. På Herning Vestre Kirkegård findes en mindesten over “Iver Knygberg og Hustru”. Den ligger på Elna og Villy Knygbergs gravsted.
Siden sidste redigeret 19. juli 2023.