Dette er historien om Sigfred Knygberg (1918-2003) og hans kone Magda Elisabeth Kristensen (1918-2002) fra Trælund nord for Herning. De bliver gift midt under anden verdenskrig og oplever på nært hold noget af den grusomhed, som mange danskere oplevede under de fem besættelsesår.
Sigfred Knygberg bliver født 20. marts 1918 som Ane og Thomas Iversen Knygbergs fjerde barn. Første verdenskrig er endnu ikke slut, og måske er hans navn Sigfred et udtryk for ønsket om fred (Sigfred er et gammelt nordisk navn, som betyder sejr og fred).
Sigfred kommer i skole i Gullestrup Skole i 1925, hvor han begynder i ”lille klasse”. Her går han i skole hver anden dag. Senere kommer han i ”store klasse”, som går i skole de andre dage i ugen.
Sigfred har selv fortalt, at han klarede sig godt i skolen. Men en dag i et frikvarter er han gået en tur ud på markerne sammen med nogle andre drenge. Her glemmer de alt om tid og sted, men begynder omsider at gå tilbage til skolen. Trinene er dog tunge, for de ved, at timen for længst er begyndt og at lærer Rørbæk Madsens spanskrør venter dem, når de kommer tilbage.
Ud at tjene
Sigfred bliver konfirmeret i Herning Kirke 3. april 1932, og samme år går han ud af skolen efter 7. klasse. Han arbejder herefter formentlig hjemme på Lille Østergård nogle år, men i 1937 ved vi fra Herning Kommunes skattebøger, at Sigfred er ude at tjene. Han får en plads på nabogården hos enken Kirsten Knudsen. Sigfred skal være landmand, synes hans far, og Sigfred klarer da også landbrugsarbejdet ganske godt.
Men Sigfred vil hellere have en uddannelse som fx håndværker, ligesom sin storebror Villy, som er i lære som maler. Men det får han ikke lov til af sin far.
Møder Magda
Det vides ikke præcist, hvornår Sigfred møder Magda første gang Men de har fortalt om et møde, da de begge var omkring 12 år gamle. Magda, som boede i Trælund nogle kilometer fra Gullestrup, er på besøg på Lille Østergaard for at sælge tyttebær, som hun havde plukket i skoven. Der får hun øje på Sigfred, som sidder og læser med hovedet dybt bøjet ned i bøgerne. Men han er for genert til at gengælde kontakten.
Magda Elisabeth Kristensen er født 8. december 1918 som fjerde barn af Mette Johanne og Kristen Peder Kristensen i Trælund. Da Magdas far dør i 1936, flytter Magda med sin mor til Hjejlegade i Herning, hvor hun får arbejde som syerske på en tekstilfabrik.
Dragon i Randers
Magda og Sigfred bliver kærester, da de er omkring 16-17 år. De bliver forlovet den 20. oktober 1939, formentlig fordi Sigfred bliver indkaldt som soldat og skal møde hos Jyske Dragonregiment i Randers tre dage senere. Han har selv fortalt, at han senere bliver hjemsendt i utide i forbindelse med udbruddet af anden verdenskrig i april 1940. Vi kan af hans “Stamblad for Værnepligtige” se, at det sker den 25. april 1940. Sigfred bliver senere genindkaldt, og det sker 29. oktober 1941. Han bliver hjemsendt 5. maj 1942.
Gift med Magda
Efter soldatertiden flytter Sigfred tilbage til Lille Østergaard, og han arbejder en periode hos gårdejer Jens Holdflod i Brændgård. Men da han ikke ser en fremtid for sig i landbruget, søger han ind til banen og får ansættelse ved Danske Statsbaner, DSB, som banearbejderaspirant på Fyn i efteråret 1942. Han flytter derfor til Marslev på Fyn. Men Magda vil gerne med sin Sigfred, så de bliver gift i Herning kirke 29. december 1942.
Krig og kugler
Magda og Sigfreds nye hjem er en lille tjenestebolig i Marslev lige ud til jernbanen mellem Odense og Nyborg. Det er en vigtig transportforbindelse ikke mindst under krigen, og derfor er der også meget aktivitet af både tyske tropper og danske sabotører.
Huset er ikke ret stort, og for at spare på varmen er der lukket af for den ene stue. Men denne stue kommer i foråret 1945 til i nogle dage at huse en modstandsmand på flugt. Modstandsmanden er Harry Lindholm, som er en bror til Magdas svoger Svend Lindholm, gift med Magdas søster Minna. Det lykkes senere Harry Lindholm med hjælp fra andre modstandsfolk at flygte til Sverige.
Men nogen tid efter Harry Lindholms flugt får Magda og Sigfred besøg af Gestapo, antagelig fordi de søger efter nogen. Det kommer til skyderi, hvor blandt andet Magda og Sigfreds lille hund Kvik bliver offer for kugleregnen. Også huset bliver beskudt, efter at Magda og Sigfred er blevet gennet inden for. Men de slipper begge uskadt. De flytter kort efter til et andet hus i Marslev, da tjenesteboligen efter skyderiet er ubeboelig.
Harry Lindholm har mange år senere skrevet om sine oplevelser i hæftet: Oplevelser under anden verdenskrig berettet efter hukommelsen 1990-91.
Oplevelser under den anden verdenskrig
Banevogter i Borup og Vridsløselille
Efter krigen flytter Magda og Sigfred til Borup på Sjælland, hvor Sigfred får arbejde som banevogter. I 1950 flytter de videre til Vridsløselille, et lille trinbræt mellem Glostrup og Taastrup på jernbanestrækningen mellem København og Roskilde. Her kommer de til at bo i ét af tre ledvogterhuse tæt på banen. Magda arbejder som hjemmesyerske.
Sigfred er også her banevogter. Det indebærer, at han skal sænke bommene, når der kommer tog. Det er også hans job at stille signalet for togene, som kører forbi. Endelig sælger han billetter til de rejsende fra trinbrættet Vridsløselille.
Det er stadig i damplokomotivernes tid, og Magda har fortalt, at hun skulle huske at få taget vasketøj ned fra tørresnoren, inden 4-toget skulle komme, for ellers kunne det nemt blive sodet til af lokomotivets røg.
Sønnen Thomas bliver født to år efter, at Magda og Sigfred er flyttet til Vridsløselille. Det sker i 1952 og efter at Magda og Sigfred har været gift i 10 år.
Eget hus i Vesterled
I 1959 skal S-banen forlænges fra Glostrup til Taastrup, og ledvogterhusene i Vridsløselille bliver revet ned. Magda og Sigfred flytter til Hedegrænsen i Vesterled, et villakvarter i Brøndbyvester. Her kommer de til at bo i et lille murermesterhus med en pæn have.
Sigfred får arbejde som kontorassistent på den nye S-station Albertslund, hvor han fortsætter med at sælge kort og billetter. For at supplere indtægterne gør han også rent på billetkontoret.
Magda har stadig lidt hjemmearbejde som syerske. Nu er det blandt andet uniformer til Tivoli-dukker. Senere får hun kontakt med en tekstilfabrikant i Ikast, hvorfra hun hjemtager kjoler til videresalg til venner og bekendte.
Der er lidt for langt på arbejde for Sigfred, når han skal køre på cykel. Han møder ofte klokken fem om morgenen og får fri efter klokken et om natten, altså på tidspunkter, hvor der ikke er offentlig transport. Så han køber to Velo Solex knallerter – én til sig selv og én til Magda. Senere tager han som 50 årig kørekort, og så bliver Velo Solex’en skiftet ud med en folkevogn.
Thomas flytter hjemmefra i 1972 og møder Gurli, som har datteren Susanne på halvandet år. Så nu får Magda travlt med at hækle dukketøj og forkæle det tilkomne barnebarn.
Pensionistliv i Brøndbyøster
Kort før Sigfred går på pension i 1982, sælger de huset i Vesterled og flytter i lejlighed i Brøndbyøster. Og Sigfred når at fejre 40 års jubilæum ved DSB, inden han går på pension.
I 1984 får Thomas og Gurli sammen datteren Charlotte, og Magda og Sigfred får travlt med at følge begge børnebørn og især passe Charlotte, når der er sygdom.
Magda og Sigfred får i Brøndbyøster mange gode pensionistår. De kan blandt andet fejre deres guldbryllup den 29. december 1992.
Magda dør den 6. maj 2002 og Sigfred den 7. december 2003. De ligger begge begravet på Solbjerg Park Kirkegård på Frederiksberg i København