Knygberg

Knygberg er navnet på en slægt, som stammer fra det midtjyske. Slægten har fået navnet fra en vindblæst bakketop, som i 1800-tallet lå ude på den store jyske hede. Her bliver den fattige bondedreng Iver født i 1844, og han bliver den første, der får efternavnet Knygberg.

Her på knygberg.dk fortæller vi historien om navnet, personerne, slægten, slægtsgården og stedet Knygberg. Og vi har opstillet tidslinjen for slægtens, Herning bys og Danmarks historie.

Navnet

Navnet Knygberg er sammensat af det gamle jyske udtryk at “knyge” og det gamle danske ord “berg” eller “bjerg”. Ordbog over Det Danske Sprog forklarer ordet “knyge” sådan: “om løse masser, der sættes i hurtig bevægelse af storm ell. blæst; især om sne”.

Navnet

Personerne

Den første, der kommer til at bære slægtsnavnet Knygberg, er Iver Knygberg (1844-1898). Han giver imidlertid ikke efternavnet videre til sine børn; de kommer til at hedde Iversen. Men efter Iver Knygbergs død tager hans voksne børn navnet Knygberg tilbage som efternavn. Vi fortæller her historierne om Iver Knygberg, hans forfædre, anerne, samt Iver og hans kone Sidsel Maries børn og børnebørn, efterslægten.

Personerne

Slægten

Oplysninger om personerne i slægten har vi indtastet i et slægtsregister. Ud fra det har vi opstillet anetavler og anebøger, som viser Iver Knygbergs og Zedsil Marie Christensens aner. Og vi har opstillet en efterslægtstavle og en efterslægtsbog over Iver og Sidsel Marie Knygbergs børn og børnebørn. 

Slægten

Slægtsgården

Lille Østergaard på Trælundvej 5 i Gullestrup er slægtsgården i familien. Gården kommer i slægtens eje i 1843 og er det indtil 1985, hvor den bliver solgt til Herning Kommune. Lille Østergaard har da været i slægtens eje i fire generationer og mere end 141 år.

Slægtsgården

Stedet

Omkring 10 kilometer syd for Herning og lidt øst for landsbyen Høgild ligger på Fjederholtgaards marker et højdedrag kaldet Knygbjerg. Knygbjerg er en del af en bakkeø, som er dannet i den seneste istid for mere end 10.000 år siden. Den første beboer på Knygbjerg er Iver Simonsen, som flytter dertil og bygger et simpelt hus i 1825. Hans barnebarn Iver bliver født på Knygbjerg og bliver den første, som får efternavnet Knygberg.

Stedet

Tidslinjen

Vi har opstillet en tidslinje, som viser de centrale personers liv i slægten Knygberg og sammenholder det med Hernings historie og Danmarks historie. Tidslinjen begynder med 1750’erne og slutter med 1920’erne.

Tidslinjen

Rigtig god læselyst!

Thomas Knygberg, 21. juni 2020.